En række af Magentas produkter er designet specifikt til behandling af persondata, hvilket stiller høje krav til informationssikkerhed. Derfor arbejder vi hjemmevant og målrettet efter Privacy by Design principper. Magentas open source-løsninger indenfor informationssikkerhed er blandt andre OSdatascanner og OS2borgerPC.
OSdatascanner
OSdatascanner er en service, der hurtigt og effektivt scanner websites, intranet samt fil- og maildrev for uønskede data. OSdatascanner hjælper med at sikre, at organisationen ikke opbevarer eller udstiller personkritiske oplysninger i strid med EU’s persondataforordning.
Scannermotoren søger efter persondata såsom:
- CPR-numre
- Navne
- Egne søgninger – eksempelvis sundhedstermer, kreditkortnumre eller e-mail adresser.
OSdatascanner scanner alle relevante filtyper på din hjemmeside:
- HTML (almindelige hjemmesider) og PDF-dokumenter
- Microsoft Office: dokumenter, præsentationer og regneark
- LibreOffice: dokumenter, præsentationer og regneark
- Indscannede dokumenter – billedfiler OCR-fortolkes.
Kontakt Morten Kjærsgaard på mortenk@magenta.dk for mere information om OSdatascanner.
OS2borgerPC
OS2borgerPC er et remote management system til offentligt tilgængelige publikums-computere. Løsningen er lavet til offentlige institutioner, hvor der er behov for at tilbyde borgere offentlig adgang til computere, programmer og internet. OS2borgerPC bruges især på biblioteker, i borgerservice og på plejehjem for beboere og pårørende.
OS2borgerPC kan også med fordel benyttes til infoskærme, kiosk- og stander-PC’er.
Fordele ved OS2borgerPC
- Central styring af sikkerhed med sikkerhedsadvarsler ved misbrug af computer, overvågning af software keyloggers m.m.
- Webbaseret centraliseret administration, der giver mulighed for bl.a. tilpasning af layout på skrivebord, adgang til websites samt opdateringer
- Brugeraktivitet slettes, når der logges ud
- Licensfrit og pre-installeret software
- Minimale systemkrav.
Magenta hoster og drifter OS2borgerPC og tilbyder i tillæg en service- og supportaftale, som indbefatter et fast månedligt timetal til support og mindre udviklingsopgaver.
Kontakt Morten Kjærsgaard på mortenk@magenta.dk for mere information.