Vil du være med til at skabe open source løsninger i verdensklasse?
Vi er altid i udvikling og på udkig efter nye talenter til vores praktikforløb - måske er det dig, vi leder efter?
Tillid, fleksibilitet og plads til dig
Hos Magenta vil du møde et åbent og tillidsfuldt arbejdsmiljø med passionerede og engagerede medarbejdere. Vi er en virksomhed, der investerer i mennesker, så her er der højt til loftet og plads til alle typer mennesker. Vi vægter en work-life-balance, fordi vi ved, at det øger produktiviteten og skaber mere arbejdsglæde. Det betyder, at vi tilbyder fleksible arbejdstider, hvor du har mulighed for at tilpasse og justere dit praktikforløb efter dine behov.
Manges rejse er begyndt med praktik
Flere af Magentas medarbejdere er startet hos os som praktikanter, hvilket gør det særligt unikt at have et praktikforløb netop her. Hos Magenta ansætter vi praktikanter med den forudsætning, at de fortsætter som studentermedhjælpere bagefter. På den måde har du som praktikant mulighed for at blive sat ind i vores systemer og arbejde selvstændigt med en række udfordrende og lærerige opgaver, som du kan tage med videre i en stilling som studentermedhjælper.
Når vi har tillid som en af vores kerneværdier, så mener vi det – også i vores praktikforløb. Fra dag ét vil du blive involveret i spændende projekter og få ansvar for forskellige opgaver. Marcus Funchs, vores dygtige softwareudvikler og tidligere praktikant, understreger:
“Jeg følte på relativt kort tid, at jeg var en ligelig del af teamet ift. mine input og opgaver. Samtidig var der også tid til at gå i dybden og undersøge for at få en bedre forståelse for de værktøjer og teknologier, vi brugte, fordi egen læring er det vigtigste under en praktik”.
Marcus Funch, softwareudvikler
Vi har stor tillid til vores praktikanter, da de tilbyder ny viden og kompetencer, som åbner op for nye perspektiver og løsningsmuligheder inden for vores opgaver. Her er der plads til individuelt at udvikle sine kompetencer og sin viden, samtidig med at du også har mulighed for at vokse i samspil med dine kolleger. Gennem samarbejde og udveksling af erfaringer bidrager vi alle til hinandens udvikling og skaber et stærkt fællesskab, hvor vi sammen når vores mål og skaber resultater.
Et skræddersyet praktikforløb
Det er vigtigt for os, at dit praktikforløb tilpasses din faglighed og dine ønsker, så du kan vokse på de områder, der er vigtige for dig, og det du brænder for. Derfor vil dit praktikforløb løbende blive tilrettelagt og evalueret for at sikre, at du beskæftiger dig med det, der er relevant for dig. Vi sørger desuden for, at du ikke står alene under dit praktikforløb. Du vil få tilknyttet en projektleder samt en faglig sparringspartner, som begge vil hjælpe og guide dig undervejs i dit praktikforløb. Det betyder også, at vi løbende vil afholde samtaler med fokus på din trivsel. Desuden tilbyder vi en række sociale arrangementer samt en lækker frokostordning, som du vil blive en del af, uanset om det er på kontoret i København eller Aarhus.
Hvem er Magenta?
Med 25 års erfaring inden for open source it-løsninger og omkring 40 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus og Nuuk, er vi Skandinaviens førende open source-virksomhed. Læs mere
Lyder det som noget for dig?
Så udfyld ansøgningsformularen nedenunder. Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi vil opbevare din mail og dit materiale i 6 mdr., hvorefter det slettes. I tilfælde af at du ønsker at korrigere materialet, eller du ønsker at blive slettet, så bedes du skrive til apply@magenta.dk og oplyse den mailadresse, som dit materiale er sendt fra. Vi opbevarer data i Google Cloud, EU hosting.
Hvem er Magenta?
Med 25 års erfaring inden for open source it-løsninger og omkring 40 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus og Nuuk, er vi Skandinaviens førende open source-virksomhed. Læs mere