Magenta iværksætter et program for praktikanter

Gode erfaringer med tidligere praktikanter betyder, at Magenta nu har udarbejdet et konkret praktikprogram, hvor praktikanter kan komme med faglighed og ekspertise, som vi kan lytte til og lære af.

Direktør i Magenta, Morten Kjærsgaard er glad for det nye praktikprogram:

 ”Vi har efterhånden haft en del praktikanter igennem virksomheden. Indtil nu har det været ad hoc og forholdsvis ukoordineret, men de giver virkelig værdi og ny viden til Magenta. Så nu sætter vi det i system, sådan at praktikanterne får nogle bedre rammer til at udfolde sig. Målet er, at vi konstant har 1-2 praktikanter i virksomheden, og jeg håber, at nogle af dem falder så godt til, at de bliver efter praktikperioden, enten som studentermedarbejdere eller på fuld tid.”

Magentas praktikprogram er skruet sammen, så praktikanterne får et struktureret forløb med både en faglig sparringspartner og en tilknyttet projektleder, der giver råd og vejledning gennem hele praktikforløbet. Praktikanten vil blive tilknyttet konkrete projekter fra start og tildelt relevante opgaver i forhold til deres kompetencer og faglige ønsker.


Læs meget mere om Magentas praktikprogram og følg vores Linkedin, hvor vi løbende poster vores nyeste tiltag.

Praktikprogram hos Magenta - stærkt open source fokus​

Læs mere

Hvad er gevinsterne ved at overholde GDPR?

Hvad er gevinsterne ved at overholde GDPR?

I snakken om GDPR er der ofte fokus på de konsekvenser, som overtrædelser af reglerne kan have for en organisation. Selvom dette naturligvis er vigtigt at have for øje, bør man ikke overse, at en stærk og konsekvent datasikkerhed også kan åbne døren for en række værdifulde gevinster for en organisation.

Læs mere »