Sådan gør du din virksomhed grønnere: 10 tips fra Maria Gilda, Magentas grønne frontløber

Siden 2018 har Maria Gilda haft det primære ansvar for mad og rengøring som vores huschef på kontoret i Aarhus. Som chefen i huset sørger hun således for at holde vores maver mætte, planterne grønne og kontorerne funklende rene. Udover at gøre en forskel for Magentas medarbejdere i hverdagen er hun også en sand filantrop og klimaaktivist. Netop dét har hun taget med sig i sit arbejde i Magenta, hvor hun hver dag brænder for at gøre virksomheden grønnere og mere bæredygtig.

Blikket for klima og bæredygtighed har Gilda med sig fra sin opvækst i Brasilien, hvor særligt hendes mor inspirerede hende til at reducere affald og genbruge. Siden har hun uddannet sig som miljøteknolog og deltaget i frivillige projekter som Sager der Samler, hvor hun bl.a. har stået i spidsen for det lokale projekt ‘Plastikposefri by‘.

Da hun stod færdiguddannet i 2015, opstod idéen og drømmen om at starte en konsulentvirksomhed, der kunne hjælpe virksomheder i en grønnere retning. Heldigvis førte hendes vej til Magenta for fem år siden, hvor hun øjnede muligheder for at kunne gøre en forskel.

I Magenta har Gilda primært fokus på affaldssortering og minimering af madspild. Hun køber kun rengøringsprodukter uden skadelige stoffer og benytter sig af et bæredygtigt renseri. Frokostordningen er valgt ud fra kriterier såsom brug af lokale og økologiske råvarer og består af en primært vegetarisk buffetordning. Hun genbruger alt, hvad hun kan, og undgår så vidt muligt brugen af plastik og stanniol til emballage. Hertil siger hun:“Vi ved for lidt. Der er mange sammensatte stoffer i de materialer og emballage, vi køber: aluminium, plastik og glas, som indeholder stoffer, der siver ned eller ud i både jorden, vandet og luften, når vi brænder det. Det påvirker alt liv.”

Gilda drømmer om, at alle virksomheder i fremtiden ansætter medarbejdere dedikeret til den grønne omstilling: “Nogen bliver nødt til at gå forrest og være det gode eksempel. Vi går og venter på politiske ændringer, men jeg har den tanke, at vi må starte med os selv – derhjemme og på vores arbejdsplads.”

Men hvad er et godt sted at starte, hvis man som virksomhed gerne vil gå i en grønnere retning? Ifølge Gilda kan man:
Sådan gør du din virksomhed grønnere: 10 tips fra Maria Gilda, Magentas grønne frontløber