World Cleanup Day: Kom i gang med en oprydning i dine data og skån miljøet

I dag er en vigtig dag: Det er nemlig World Cleanup Day – en årlig indsats, hvor 211 lande går sammen om at bekæmpe den globale affaldskrise. Men hvad hvis vi fortalte dig, at affaldssortering også kan foregå digitalt? En simpel oprydning af dine data kan faktisk reducere dit CO2-aftryk og hjælpe klimaet.

De data, vi opbevarer i ‘skyen’, kan virke immaterielle, men ikke desto mindre opbevares de fysisk på millioner af servere, som kræver energi og udleder store mængder CO2. Groft sagt kan man sige, at jo mere data vi opbevarer, jo større belastning for klimaet.

Faktisk viser tal fra International Energy Agency, at 90% af de data, vi gemmer, aldrig tilgås igen efter tre måneder. Det betyder, at de fleste af os har store mængder data, der trænger til en oprydning. 🗑️

Ved at rydde op i dine data kan du ikke blot reducere din CO2-udledning, men også forbedre din datasikkerhed og arbejdseffektivitet. 

Her er forslag til, hvordan du kommer i gang med oprydningen:

  • Kortlægning og sletning af unødvendig data:
    • Start med at få et overblik over din data (filer, emails, cloudlagring) og kategorisér dem fx efter “vigtig” eller “forældet”. Slet herefter overflødig data, du ikke længere bruger, såsom gamle emails, apps og fil-duplikater.
    • Opsæt automatiske sletningsrutiner for ældre data, og aktivér automatisk spam-sletning.

  • Reducering af dataopbevaring

    • Tjek evt., om din cloud-udbyder bruger grøn energi.

    • Opbevar fremadrettet kun nødvendig data i skyen.

    • Komprimér store filer for at spare plads.

  • Sikring af data
    •  Kryptér vigtige og følsomme data for at sikre, at de er beskyttet mod brud. 
    • Sørg for at din data bliver slettet permanent. 
    • Investér i OSdatascanner. Scanneren vil automatisk fortælle dig og dine kollegaer i din organisation hvor du har sensitiv data liggende – og dermed også hvor der skal ryddes op. Læs mere her. 
 
  • Datasikkerhed og adgange
    • gennnemgå hvem der har adgang til hvilke data, og begræns kun adgang til nødvendige personer
    • brug stærke adgangskoder du skifter regelmæssigt, særligt for kritiske systemer.
    • brug multi-faktor-godkendelse.

World Cleanup Day

Læs mere

Hvad er gevinsterne ved at overholde GDPR?

Hvad er gevinsterne ved at overholde GDPR?

I snakken om GDPR er der ofte fokus på de konsekvenser, som overtrædelser af reglerne kan have for en organisation. Selvom dette naturligvis er vigtigt at have for øje, bør man ikke overse, at en stærk og konsekvent datasikkerhed også kan åbne døren for en række værdifulde gevinster for en organisation.

Læs mere »