VORES KONTORER
Titangade 11
DK-2200 København N
+45 3336 9696
Silkeborgvej 260, 1. sal
DK-8230 Åbyhøj
+45 3336 9699
Imaneq 32 A, 3. sal
3900 Nuuk, Grønland
+299 556675
Er du klar på et nyt eventyr? Og vil du have en hverdag i Grønlands smukke natur blandt høje fjelde og udsigt til fjorden?
Bliv forretningskonsulent i Magenta. Her kommer du til at udvikle dig fagligt, når du hjælper vores kunder med at identificere, definere, udvikle og implementere it-løsninger, der skaber værdi.
”Uanset om du hjælper vores kunder i Nuuk eller kommer ud med helikopter og fly til andre steder i Grønland – så får du nogle oplevelser, du aldrig glemmer,” fortæller direktør i Magenta Grønland, Bent Handberg.
Du får din hverdag ude hos vores kunder, som især tæller Selvstyret og Grønlands kommuner. Her fungerer du som deres forretningsudvikler på en række forskellige projekter – til at starte med vil det især være skatterelaterede projekter, men det kan også være opgaver relateret til Elektronisk Patient Journal (EPJ), elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) eller andre spændende fagområder i den offentlige forvaltning.
”Du kommer til at prøve kræfter med management consulting. Det vil sige, at du ikke bare fungerer som kundens forretningsudvikler, men også deres rådgiver,” fortæller Bent Handberg.
Projekterne er alsidige, og derfor er det forskelligt, hvornår du træder til. Nogle gange er du med i projektets flow fra start til slut, andre gange er du med i slutfasen.
Er du ikke bosiddende i Grønland i forvejen, står vi klar til at hjælpe dig på plads – fx ved at finde bolig og sikre en god flytning herop.
Samtidig kan du se frem til at bo i en spændende by med mange kulturelle tilbud, fx biograf, kunstmuseum, et rigt cafeliv samt mulighed for at spille håndbold, gå til crossfit, svømning etc. Du kan også dyrke lystfiskeri, sejlads eller tage på skiture i de smukke landskaber. Mulighederne er mange.
”Jeg elsker Grønland, naturen og atmosfæren – men mest af alt alle de skønne mennesker, jeg har mødt,” fortæller it-projektleder Reidun Jakobsen.
Som person er du dygtig til at kommunikere med forskellige kunder og leverandører og formidle processer og tekniske emner på en let forståelig måde. Du forstår samtidig at skabe gode relationer til kunden og har let ved at indgå i deres hverdag.
Derudover forestiller vi os, at du har:
Vi er Nordens største open source-virksomhed, og fra vores kontorer i Aarhus, København og Nuuk leverer vi it-løsninger til både det private og det offentlige i Danmark og Norden.
Du får tre kolleger, der arbejder i Nuuk som it-konsulenter. Størstedelen af vores tid tilbringer vi ude hos kunderne. Men som team er vi der for hinanden og bakker hinanden op over mail, telefon og møder, når det passer ind.
Så send os din ansøgning ved at udfylde formularen nedenfor hurtigst muligt – og gerne hellere i dag end i morgen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør i Magenta Grønland, Bent Handberg, på +45 81 77 72 08 eller +299 556 675.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg stillingen som forretningskonsulent i Grønland ved at udfylde formularen nedenfor.
Vi vil opbevare din mail og dit materiale i 6 mdr., hvorefter det slettes. I tilfælde af at du ønsker at korrigere materialet, eller du ønsker at blive slettet, så bedes du skrive til apply@magenta.dk og oplyse den mailadresse, som dit materiale er sendt fra. Vi opbevarer data i Google Cloud, EU hosting.
Titangade 11
DK-2200 København N
+45 3336 9696
Silkeborgvej 260, 1. sal
DK-8230 Åbyhøj
+45 3336 9699
Imaneq 32 A, 3. sal
3900 Nuuk, Grønland
+299 556675