Nøglefunktioner i OS2mo

Organisationsforandringer

Årsagerne til organisationsforandringer er forskellige, men hyppigt handler det om effektiviseringer & opsplitning eller samling af fagområder, ændringer i ledelsesstrukturen og tilpasninger til organisationens strategi og kultur. 
Organisationsændringer sigter altid efter at forbedre organisationens samlede ydelse og dens evne til at nå sine mål.
OS2mo - Organisationsforandringer
OS2mo - Organisationsforandringer

1. Planlægning, simulering og visualisering

Store organisationsændringer kræver omhyggelig forberedelse. Ideelt set bør de tilgås med en kombination af top-down og bottom-up tilgange, så der på baggrund af formålet med ændringen udarbejdes en plan med inddragelse af organisationen for at sikre, at ændringerne giver mening og fungerer for alle.

MO (OS2mo) kan bidrage til planlægningsfasen, fordi MO giver det fulde overblik og ændringerne kan simuleres og visualiseres og deles med alle interessenter.

2. Ændringer i organisationshierarkierne

Arbejdsgangene i MO understøtter fuldt ud organisationsændringerne. I første omgang handler det om:

  • Oprettelse af enheder og opmærkning af enheder
  • Omdøbning af enheder
  • Flytning af enheder
  • Nedlæggelse af enheder

 

Det er hermed nemt at slå afdelinger sammen, splitte dem op, tilføje nye, og nedlægge gamle.

Alle ændringerne vil slå igennem i andre systemer, sådan at organisationshierarkiet er konsistent og retvisende på tværs.

3. Decentral styring af organisationen

Det er muligt at uddelegere ansvaret for organisationsændringerne til de enkelte enhedsledere, som dermed kommer i fuld kontrol over deres del af organisationen. Læs mere om decentral styring af organisationen her: ​Decentralt vedligehold.

4. Tidsmaskinen - Fremtidige organisationsændringer

MO er bitemporalt, og det betyder, at du kan foretage organisationsændringer nu, som først skal træde i kraft engang ude i fremtiden. 

Man kan altså planlægge i god tid, få godkendt planerne i god tid, og ændringerne vil automatisk falde på plads den dag, organisationsændringerne er datosat til.

5. Komplekse organisationer & matrix-organisationer

Ligegyldigt hvilke og hvor mange organisationsstrukturer, der arbejdes med i din organisation, understøttes det af MO.

Mange organisationer arbejder med parallelle hierarkier – linjeorganisation, lønorganisation, TR-organisation, projektorganisationer, agile organisationer, m.fl., og de kan bindes sammen på kryds og tværs, ligesom de mennesker, som har engagementer i organisationen, kan tilknyttes til forskellige enheder efter behov. 

6. Medarbejdere

Når du flytter en afdeling fra ét sted til et andet, flytter medarbejderne automatisk med, så de vil få nye rettigheder, såfremt rettighederne er bundet op på organisatorisk indplacering.

7. Multiple tilhørsforhold

Det er muligt at have flere tilhørsforhold i MO, og hvert af disse kan være tilknyttet forskellige enheder. Bliver den enhed, man arbejder i, flyttet, flyttes ens ansættelse med, mens ens andre tilhørsforhold til andre enheder består.

OS2mo
8. Ledelseshierarki

Organisationsændringer handler ikke kun om at flytte en enhed fra ét sted i organisationen til et andet, men også om at opdatere ledelsesstrukturen, som også kan være årsagen til ændringerne. 

Læs mere om ledelseshierarki og ledere her: Lederhåndtering og håndtering af linjeorganisationen.

9. Eksport til andre systemer

Der er ikke mange systemer, der understøtter den kompleksitet, MO tilbyder, fx i forbindelse med multiple organisationer og multiple tilhørsforhold.

Derfor er det muligt at begrænse og angive hvilke organisationer og personer, man gerne vil eksportere til andre systemer. 

Typisk vil man fx være interesseret i at eksportere linjeorganisationen og kun den til et organisationsdiagram på intranettet, så alle i organisationen kan få gavn af oplysningerne.

Kontaktinformation

Kontakt

Alex Thirifays

Flere fordele

Nøglefunktioner i OS2mo