CPR Broker - effektiv håndtering af CPR-data

I 2008 fik en fremsynet IT-arkitekt i Gentofte Kommune en god ide - han ville have en applikation, der kunne spare 'forbindelseslinjer' mellem de CPR-data, som kommunen fik fra de mange leverandører på den ene side og de kommunale fagsystemer på den anden.

Serviceplatformen og Datafordeler har ændret prisbilledet for grunddata – men som lokal cache er CPR Broker af værdi for kommunerne, idet kommunen bevarer kontrol over dataforbruget for det enkelte system og kan varetage logningsforpligtelse for systemers tilgang til følsomme personoplysninger.

Baggrunden for CPR Brokeren er, at kommunernes sædvanlige praksis foreskriver, at nye integrationer, der involverere CPR-data, udvikles og implementeres som en del af det enkelte fagsystems leverance.

Det medfører betydelige omkostninger til anskaffelse og drift, og kompleksiteten med de mange 'linjer' fra de eksterne leverandører til de interne systemer resulterer i manglende kvalitet og svingende effektivitet i forhold til kommunernes arbejdsgange.

Samlet set påfører det kommunerne unødvendige omkostninger i forbindelse med drift og vedligehold af CPR-dataleverancer, og store udgifter til anskaffelse, drift og vedligehold af de enkelte fagsystemers CPR-integration.

10 - 15 % af landets kommuner har CPR Brokeren integreret i deres arkitektur.

Magenta har udgivet et white paper om CPR Broker, som du kan læse her (pdf)

Løsningen er CPR Broker

Sammen med Gentofte Kommune har vi opnået:

  • at reducere kommunens udgifter for anvendelse af persondata
  • at højne kvaliteten i kommunens anvendelse af persondata og herunder mindske risikoen for sagsbehandler fejl
  • at sikre en multi-leverandørsituation (leverandøruafhængighed), hvor kommunen kan vælge service leverandør(er) ud fra kommercielle og andre forretningsmæssige kriterier i modsætning til at være bundet til leverandører grundet teknologiske forhold

Mere om CPR Broker