Ubbe Welling

Ubbe Welling er cand. scient. i datalogi fra Aarhus Universitet, og har erfaring som underviser på Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet samt som softwareudvikler i Flexminds ApS og Stibo Systems A/S i Aarhus. I Magenta er Ubbe ansat som udvikler af bookingsystemer, og indgår i det Aarhus-baserede team, der udvikler komponenter til den kommunale rammearkitektur.

Fagligt er Ubbe interesseret i softwarearkitektur og design patterns mens de personlige interesser spænder fra rejser, vandreture og friluftsliv til kagebagning og (især) -spisning.
Han har engang overnattet ufrivilligt i en kløft i Sydafrika ("det er det dummeste jeg har gjort") men oftest nøjes han med shelterture i det jyske. Til daglig er cyklen det foretrukne transportmiddel, for dårligt vejr findes jo ikke.