Toke Fritzemeier

Toke startede som studentermedhjælper i Magenta i januar 2012. Han blev bachelor i nanoscience ved Københavns Universitet i 2010, men har siden teenagealderen været fascineret af design til web og tryk. Af samme årsag valgte Toke at lægge bøgerne på hylden og udforske sin interesse for visuel kommunikation yderligere.

Toke er ivrig efter at suge viden til sig og har i kraft af sine autodidakte kundskaber indenfor grafisk design arbejdet med design af plakater, flyers og logoer samt site production både i det offentlige, det private og på freelance-basis. I Magenta arbejder Toke sammen med Frank om at udvikle løsninger inden for visuelt design og holder altid et vågent øje med funktionalitet og anvendelighed på tværs af platforme.