Henrik Kirk Larsen

Henrik er projektleder for Magentas Alfresco team i Aarhus. Han har en solid forretningsforståelse og det forkromede overblik og ved, hvordan man koordinerer. Henrik står for at administrere de mange processer, der får delene til at samle sig til en helhed i de konkrete Alfresco projekter, og han bidrager med sin nede-på-jorden teamledelse og sit rolige væsen.

I fritiden finder Henrik gerne mountainbiken frem eller tager en lille løbetur, hvis det ikke kan lade sig gøre at samle en gruppe venner til en omgang floorball. Han elsker musik, og når han en sjælden gang er alene hjemme, bliver der fyret grundigt op for anlægget med 70'er og 80'er musik.