Heine Busch Thomsen

Heine Busch Thomsen er oprindelig uddannet datamatiker. Han har suppleret sin viden med kurser i design og brugeroplevelser, og han har arbejdet i Silkeborg Data igennem 15 år som softwareudvikler og specialist i brugervenlighed.

Heine er ansat i en nyoprettet stilling som udvikler af design og brugeroplevelser. Han indgår i Magentas designteam og bruger sin store erfaring med processer og metoder til at give Magentas kunder endnu bedre IT-systemer med fokus på brugernes behov.

Heine mistede for nogle år siden den ene arm ved en ulykke, så hans (finger-) spidskompetencer er ikke 10-fingersystemet. Men gå-på-mod har bragt ham op på toppen af et +6000 meter højt bjerg i Andesbjergene og ned gennem snævre undersøiske gange med dykkerudstyr i Mexicos jungle. Han har også haft en (ufrivillig) brydekamp med en brølstærk orangutang i Borneo's regnskov. Motionen holdes ved lige, når deres store Alaskan Malamute slædehund skal luftes - eller måske er det i virkeligheden nærmere hunden der lufter Heine…