Anne Dorte Bach

Anne Dorte Bach er cand.mag og certificeret projektleder og kommer fra en stilling på Københavns Universitet, hvor hun igennem 10 år har arbejdet med kommunikation og IT projekter.

I Magenta er Anne Dorte ansat som projektleder med ansvar for web- og portalopgaver og kommer desuden til at arbejde med dokumenthåndtering og arkivering som fagområder.

Hun skal også være med til at styrke virksomhedens kommunikationsprofil.

Anne Dorte er uddannet cand.mag fra Århus Universitet, og videreuddanner sig løbende inden for projektledelse, UX og softwarearkitektur fra bl.a. IT-Universitetet.

Med arbejde, videreuddannelse og små børn er der ikke meget tid til at dyrke fritidsinteresser, men Anne Dorte prioriterer at søge ro og fred på havets bund med jævne mellemrum, da hun mener at dykning er ren zen for sjælen.