Vi tager til Bruxelles

Magenta deltager på BeeCon Alfresco developer Conference i Bruxelles 28. og 29. april. Med på konferencen har vi vores Alfresco team, bestående af fire udviklere og en projektleder.

BeeCon er arrangeret af Order of the Bee, en uafhængig Alfresco Community organisation. BeeCon er stedet, hvor Alfresco professionelle og entusiaster mødes, deler, bygger og udvikler forbindelser. Der er planlagt hack-a-thons, diskussioner og vejledende undervisning i de nyeste teknologier.

Det er første gang, vi deltager, og vi glæder os til at møde ligesindede Alfresco fans og lære nyt, så vi bliver endnu skarpere til at implementere og servicere Alfresco systemer.