Magenta tilbage i Nuuk

I september besøgte vi Nuuk for femte gang. Vi drøftede nye projekter med Grønlands Forsyning, Nukissiorfiit, der allerede har arbejdet sammen med Magenta om en lokal udgave af Open ESDH, kaldet NukiDoc.

Nuuk set fra Nukissiorfiit
Nuuk set fra Nukissiorfiit

Igennem 2013 og første halvdel af 2014 har Nukissiorfiit og Magenta konsolideret ESDH i organisationen, og alle 400 medarbejdere benytter nu systemet.
 Fokus for de nye projekter bliver procesoptimering, workflow og integration med Nukissiorfiits øvrige systemer, herunder økonomisystemet Axapta.

Desuden har vi fået nye kunder i Nuuk, så vi ser frem til flere oplevelsesrige ture til det smukke Grønland i nærmeste fremtid.