Magenta og Ballerup Kommune præsenterer OpenDesk til ESDH/ECM konference

OpenDesk er udviklet af Magenta og er en platform til sags- og dokumenthåndtering, proceskontrol og integreret styring af arbejdsgange. OpenDesk er et enkelt og overskueligt system for både avancerede og mindre trænede brugere med en intuitiv og brugervenlig brugergrænseflade.

OpenDesk understøtter en dynamisk tilgang til projektarbejde med processer og forløb baseret på notifikationer, samt løbende involvering af relevante parter, interne såvel som eksterne. OpenDesk er desuden tæt integreret med ESDH, således at udveksling og journalisering af dokumenter foregår på en hurtig og intuitiv måde. Det gør OpenDesk nemt og effektivt at benytte i praksis.

ESDH/ECM konferencen

Devoteam afholder d. 7. september konference om ESDH/ECM i København. På konferencen giver vi en præsentation omkring det Alfresco-baserede OpenDesk, og vores samarbejde med Ballerup Kommune. Jens Kjellerup, Digitaliseringschef i Ballerup Kommune, vil fortælle, hvordan Alfresco og OpenDesk benyttes i forhold til projektarbejde og kommunens generelle dokumentstrategi. Magenta og Ballerup kommune holder oplæg kl. 13:30 (spor 2), hvor du kan høre mere om OpenDesks mange muligheder.

Du kan læse mere om selve ESDH/ECM konferencen og downloade et program her:

http://www.devoteam.dk/en/feeds/news/vi-byder-velkommen-til-devoteams-esdhecm-konference-2017#.WZ0xqSmkKM8