Københavns Universitet

Magenta har samarbejdet med Københavns Universitet siden foråret 2003, og vi står bag udviklingen af et samlet website for hele Københavns Universitet.

Hjemmesiden er med 1-2 mio. læste sider dagligt blevet Københavns Universitets primære kommunikationsmedie.

Det store - og konstant stigende – antal af redigerende brugere betød, at det var afgørende med et open source system uden brugerlicenser. Fraværet af brugerlicenser giver Københavns Universitet fri mulighed for at oprette nye brugere uden at betale for nye licenser.

Desuden var det vigtigt for Københavns Universitet at få et system, som de selv kan foretage videreudvikling på. Med OBVIUS™ har universitetet adgang til kildekoden og kan derfor ændre på blandt andet layout uden at involvere Magenta eller andre leverandører.

Effektiv formidling af viden

Københavns Universitet er udover at være et universitet også en nyhedstjeneste. Der er tale om en stor arbejdsplads, hvor der produceres store mængder af viden og afholdes mange arrangementer. Det er ikke let at overskue den samlede viden, og det er ofte en udfordring at holde websitet opdateret med det nyeste materiale. Københavns Universitet ville gerne øge informationsniveauet i forhold til omverdenen.

Certificeret OBVIUS™ webmaster

Københavns Universitet har oprettet en CMS-uddannelse i OBVIUS™. Uddannelsen betyder, at universitetet certificerer webmastere og undervisere i OBVIUS™. Københavns Universitet har lagt en online-manual på nettet. Manualen benyttes også af brugere uden for universitetet

Opgave: 
Samlet website og skræddersyet Content Management System
Årstal: 
2003
Opgaven løst med: 
Website: 
http://www.ku.dk